Servicevilkår

Aftale om opbevaring med Dit-Opbevaringsrum.dk

Særlige vilkår
Ved underskriften af denne aftale bemyndiges udlejer til, ved misligholdelse af kontrakten, f.eks. ved manglende betaling af lejen efter fremsendelse af skriftlige rykkere jf. §F i alm. betingelser, at lade depotrummet tømme og sælge effekterne på auktion eller sende dem til destruktion.

Almindelige bestemmelser hos Dit-Opbevaringsrum.dk for leje af opbevaringsrum
Alle opbevarede effekter henstår for lejers regning, risiko og forsikring. Depotrummet må ikke uden skriftligt samtykke fra udlejer benyttes til andet end lager/opbevaring. Alle opbevarede effekter henstår for lejers regning, forsikring og risiko. Lejer forpligtiger sig til at underrette udlejer ved adresseændring.

Opbevaringsafgiften opkræves hver måned forud. Lejeaftalen kan fra lejers side opsiges til ophør ved udgangen af en kalendermåned. Adresseændring og ændring af telefonnummer, e-postadresse mv. skal straks meddeles til udlejer. Den angivne rum størrelse er ca. mål og der kan være afvigelser på faktisk størrelse, ydermere betales også for noget gangplads. Depotrummet udlejes i øvrigt på følgende nærmere vilkår.

A – Det lejede
A.1
Ved nærværende aftale får lejer ret til at opbevare gods i et nærmere angivet opbevaringsrum. Lejer har ikke brugsret til nogen del af ejendommen udenfor opbevaringsrummet.

A.2 Leje af opbevaringsrummet og opbevaringen sker på de vilkår, som fremgår af ”aftale om opbevaring” samt af nærværende ”Almindelige bestemmelser”.

B – Adgang til og tilsyn med det lejede
B.1
Lejer har adgang til det lejede døgnet rundt, alle dage i lejeperiodens forløb. Lejer er bekendt med at ethvert brug af nøglen/kode registreres af udlejer. Bortkommer nøglen/kode er lejer forpligtiget til hurtigst muligt at underrette udlejer herom. Lejer er ansvarlig for brug og misbrug af nøglen/koden. Bortkommer nøglen/koden er lejer forpligtiget til hurtigst muligt at underrette udlejer herom. Bortkommet nøgle faktureres med kr. 500,00.

B.2 Det er altid lejers pligt at sørge for, at adgangsporten til bygningen er lukket, når bygningen forlades. Hvis der efterlades materiale i porten, som gør at porten ikke på egen kan lukkes, vil lejer blive opkrævet et engangsgebyr på kr. 1.000,00.

B.3 Lejer er selv pligtig til at medbringe hængelås til opbevaringsrummet. Det lejede aflåses af lejer med hængelås. Udlejer er ikke i besiddelse af nøglen hertil. Lejer skal ved fraflytning aflevere rummet ulåst og rengjort. Mister lejer nøglerne til sin hængelås og kan lejer dokumentere, at det er ham der er lejer af rummet, kan udlejer klippe låsen, da udlejer ikke er i besiddelse af nøgle hertil. Opklipning af hængelås kan kun ske efter forudgående henvendelse og opklipning skal ske i den personbetjente åbningstid. Udlejer kan kræve legitimation på forlangende. Opklipning faktureres med kr. 1.000,00.

B.4 Udlejer er berettiget til at skaffe sig adgang til det lejede når forholdene kræver det, herunder hvis der opstår fare for skader eller lækage, samt med henblik på udnyttelse af sine rettigheder i henhold til salgsfuldmagt, jf. pkt. F.3. Udlejer er ligeledes berettiget til at skaffe sig adgang til det lejede efter forudgående skriftligt varsel overfor lejer i forbindelse med eftersyn, reparation, vedligeholdelse mm. af det lejede. Lejer er bekendt med at anlægget er videoovervåget. Optagelser gemmes i op til 30 dage. Optagelser er kun tilgængelige for udlejers medarbejdere.

C – Det lejedes anvendelse
C.1
Det lejede må kun anvendes til opmagasinering af tørt gods. Der må ikke drives erhvervsvirksomhed fra det lejede.

C.2 Det er ikke tilladt at opbevare eksplosivt, brand-, miljøfarligt eller på anden måde skadeligt gods i det lejede. Opbevarede maskiner skal tømmes for olie, benzin, og lign. Alle former for madvarer, dyrefoder ellerildelugtende varer må ikke opbevares, ligesom det ikke er tilladt at opbevare dyr i det lejede. Godsets totale vægt må ikke overstige 500 kg. / kvm.

C.3 Opbevaring i det lejede sker for lejers regning og risiko, idet udlejer ikke er ansvarlig for evt. tab lejer måtte få som følge af beskadigelse af opbevarede genstande ved brand, tyveri, skadedyr, vandskade, hærværk mv.

C.4 Lejer skal holde orden i og behandle det lejede forsvarligt. Lejer er ikke berettiget til at foretage ændringer eller installationer i det lejede.

C.5 Lejer er erstatningsansvarlig for skader på det lejede, inventar eller ejendom, såfremt skaden kan henføres til ham selv, eller en som han har givet adgang til det lejede eller ejendommen.

C.6 Rygning eller anden brug af åben ild er strengt forbudt på hele området og overtrædelse heraf vil medføre øjeblikkelig bortvisning uden tilbagebetaling af lejebeløbet.

C.7 Udlejer er berettiget til at bortvise lejer eller dennes repræsentanter fra området såfremt denne udøver støjende adfærd, psykisk eller fysiks vold eller trusler herom, eller på anden måde forulemper personale eller personer på området.

C.8 Lejer her ingen fremlejeret og afståelsesret.

C.9 Lejer har ikke ret til at lade tredjemands gods opbevare i det lejede eller på anden måde lade tredjemand benytte det lejede uden udlejers skriftlige samtykke.

C.10 Lejer må ikke bruge strøm-, vand- eller gasforsyningen på ejendommen.

D – Forsikring
D.1
I de fleste tilfælde vil lejers indboforsikring dække det opbevarede gods, det er dog altid lejers egen forpligtigelse at sikre sige, at dennes indboforsikring er dækkende. Udlejer tilbyder ikke nogen forsikringsdækning.

E – Lejens størrelse, betaling og regulering
E.1
Lejens størrelse fremgår nedenfor. Lejen betales månedsvis forud og forfalder til betaling hver den 1. i måneden eller den dato som er aftalt i lejeaftalen. Ved betaling efter forfaldsdagen, pålægges et rykkergebyr på kr. 100,00 samt morarenter med 10% af det skyldige beløb pr. påbegyndt måned. Såfremt det skyldige beløb overdrages til inkasso, er lejer forpligtet til at betale udlejer alle omkostninger i forbindelse med dette. 

Det er til en enhver tid lejerens ansvar at betale leje rettidigt. Det første rykkergebyr pålægge på dage tre efter forfaldsdagen, og derefter hver tiende dag, dog max tre rykkergebyr vedrørende samme ydelse.

E.2 Hvert år pr. 1. januar forhøjes uden særskilt varsel den månedlige leje med nettoprisindekset, dog minimum 3%. Reguleringen beregnes af den umiddelbart før reguleringen gældende månedlige leje.

Herudover kan udlejer med en måneds skriftligt varsel regulere lejen til den leje der er sædvanligt gældende for tilsvarende opbevaringsrum. Lejer kan ikke kræve lejen nedsat.

E.3 Udlejer er til enhver tid berettigt til at trække det skyldigt beløb på det registrerede betalingskort.

E.4 Det påhviler til enhver tid lejeren at sikre, at der er tilmeldt et gyldigt og aktivt betalingskort, hvorfra lejen kan opkræves.

F – Lejers misligholdelse
F.1
Såfremt betaling af lejen er forsinket med mere end 5 dage har udlejer ret til at forhindre lejers adgang til det lejede. Spærring af lejemål som følge af manglende betaling, vil blive faktureret med et gebyr på kr. 500,00. Tillige har udlejer ret til som følge af lejerestance, efter forudgående varsel at hæve lejeaftalen.

Såfremt lejeaftalen opsiges eller ophæves af udlejer, er lejer forpligtet til at betale leje indtil lejer har fjernet alt opbevaret gods fra udlejers lokaler, ryddet og rengjort det lejede, samt afleveret depotrummet ulåst. Ved fjernelses af lejerens opbevaret ting, faktureres der for en opklipning af kr. 1.000,00.

F.2 I tilfælde af lejers misligholdelse af nærværende lejeaftale har udlejer tilbageholdelsesret i genstande, der på misligholdelsestidspunktet opbevares. Tilbageholdelsesretten udøves til sikkerhed for dækning af ethvert krav udlejer måtte have mod lejer, samt rimelige omkostninger, som udlejer afholder i forbindelse med lejers misligholdelse. Gods der opbevares i det lejede på tidspunktet for udlejers spærring af rummet, er overgivet udlejer i håndpant til sikkerhed for ethvert krav udlejer måtte have mod lejer.F.3 Lejer meddeler udlejer uigenkaldelig fuldmagt til bedst mulig jf. pkt. F.4 at bortsælge de i depotrummet værende effekter på tidspunktet for udlejers spærring af det lejede jf. pkt. F.2. Provenuet af salget bruges til dækning af ethvert krav udlejer måtte have mod lejer, uanset hvorledes dette krav måtte være opstået.

F.4 Udlejers udøvelse af sine rettigheder i henhold til salgsfuldmagten er betinget af, at den skyldige leje på trods af skriftlige påkrav ikke er indbetalt inden udløbet af den påkrævet fastsatte betalingsfrist samt at udlejer efter betalingsfristens udløb med mindst 3 ugers forudgående varsel har givet lejer meddelelse om, at lejers effekter vil blive bortsolgt med mindre enhver forfalden ydelse i lejeforholdet er udlignet.

G – Opsigelse
G.1
Lejeaftalen kan fra lejers side opsiges med skriftligt varsel til ophør ved udgangen af en kalendermåned.

Evt. forudbetalt leje tilbagebetales ikke.

G.2 Lejeaftalen kan af udlejer frit opsiges med 6 måneders varsel til fraflytning ved udgangen af en kalendermåned.

G.3 Lejeaftalen kan kun opsiges via mail til Info@Dit-Opbevaringsrumdk og dette kan gøres fra dag til dag på hverdag (Normale arbejdesdage). Opsigelsen er først efektueret når du som lejer har modtaget en bekræftelses mail. Bemærk at man ikke kan opsige sit rum før det er tømt, rengjort og hængelåsen er fjernet.

H – Fraflytning af det lejede
H.1
Lejer er forpligtet til at rydde det lejede samt rengøre dette ved aftalens ophør. Såfremt lejer ikke senest kl. 12.00 på fraflytningsdagen har opfyldt denne forpligtelse er udlejer berettiget til at tømme og rengøre det lejede for lejers regning. Lejer er forpligtet til at betale de faktisk afholdte udgifter i forbindelse hermed, dog minimum kr. 500,00. Udlejer vælger i hvilket omfang det efterladte skal bortskaffes. Er lejemålet ikke fraflyttet på aftalte fraflytningsdag, påhviler det lejer at betale udlejer for hele den kommende måned, ligesom der betales særskilt kr. 1.000,00 for overskridelse af fraflytningsdato. Det påhviler lejer at erstatte eventuelle tab forbundet for hhv. ny lejer og udlejer i forbindelse hermed.

H.2 Ved lejeaftalens ophør skal det lejede afleveres i samme gode stand som ved indflytning. Såfremt det lejede på fraflytningstidspunktet ikke forefindes i den stand som angivet ovenfor er udlejer berettiget til at istandsætte det lejede for lejers regning. Lejer er endvidere forpligtet til at betale leje i istandsættelsesperioden. Samme betingelser er gældende hvis depotrummet ikke afleveres ulåst.

I – Øvrige bestemmelser
I.1
Det er forbudt af fjerne transportvogne fra ejendommens område.

I.2 Hunde og dyr må ikke medbringes i det lejede eller på det øvrige område.

I.3 Adresseændring og ændring af telefonnummer mv. skal straks meddeles til udlejer. Meddelelser som udlejer sender til den seneste af lejer oplyste adresse, er altid bindende for lejer. Lejer er forpligtiget til altid at meddele gyldig e-postadresse til udlejer.

I.4 Affald der efterlades af lejer i det lejede eller på det øvrige område, under eller efter lejeperioden vil blive bortskaffet for lejers regning, plus et gebyr på 1.000 kr.

I.5 Det forudsættes af udlejer at lejer er ejer af det opbevarede gods, samt at de personer, der er i besiddelse af den korrekte nøgle/kode har lejers samtykke til at få adgang til det lejede. Lejer eller den person, som har lejers samtykke, skal dog altid kunne fremvise gyldig legitimation, eller på anden måde dokumentere at have adgang til det lejede.

I.6 Lejer er forpligtet til at betale samtlige omkostninger i tilfælde af fejlagtig kodeangivelse eller anden falsk alarm på området, herunder misbrug af porte mv.

I.7 Såfremt det lejede ødelægges ved brand eller anden ulykke bortfalder lejeaftalen og udlejer har ikke pligt til at tilbyde lejer at leje andre lokaler i ejendommen hverken før eller efter ombygning/genopførelse.

I.8 Parterne er enige om at lejeaftalen ikke er reguleret af lejelovgivningen.